"Sandelig, Gud ser ikke på jeres ansigter; men Han ser på jeres hjerter og gerninger"

Allâh er Skaberens navn, et egennavn, Guds navn. Navnet er dannet af ordene al (bestemt form) og ilah (gud), al-ilah ; Guden. Navnet Allâh kan ikke bøjes, som eksempelvis ordet gud, hvoraf ord som gudinde, guder og afguder kan dannes. I den Arabiske Bibel (Det Gamle og Det Nye Testamente) bruges navnet Allâh for Gud. Gud er unik og intet er lig Ham, og Han kan ikke begribes af den menneskelige forstand. Han er Den Mest Barmhjertige, Den Nådigste.

Islam kommer fra navneformen S-L-M. Fra den navneform kan man danne tre forskellige ord med tre forskellige betydninger; underkastelse, renhed og fred. Ordet “Islam” betyder at hvis en person underkaster sig selv til Guds vilje og tilbeder Gud alene, da skal han eller hun leve i fred og harmoni i dette liv og det næste. Da alle Guds budbrigere, såsom Muhammad, Jesu, Moses, Abraham og Noah, må Guds fred være med dem alle, har kaldt til underkastelse og tilbedelse af Gud alene, har deres budskaber også været S-L-M, Islam.

Muslim betyder bogstaveligt, en der udfører Islam altså underkaster sig Guds vilje og tilbeder Gud alene. Derfor har alle Guds budbrigere og profeter, og de der fulgt deres ord og vejledning og underkastede sig Gud og tilbad Ham alene, uden partnere, alle sammen været Muslimer. Ordet Muslim i det arabiske sprog betyder altså ikke bogstaveligt en efterfølger af Profeten Muhammad, Guds fred og velsignelser være med ham, men én der underkaster sig Gud og følger det budskab Han har givet Sin sidste Budbringer Muhammad, nemlig Islam i sin endelige form.